TILSTANDSRAPPORT, ELRAPPORT OG ENERGIMÆRKE

Rapportsæt

Selvsalg.eu & Dansk Boligforsikring tilbyder – i samarbejde med landsdækkende leverandører – tilstandsrapporter, el-eftersynsrapporter og energimærker.

Der er store fordele forbundet med at bestille rapporter i sæt – du får en bedre pris og et samlet overblik. Rapportsættene er en hjælp til at sikre, at bolighandlen bliver mere enkel, hurtig og overskuelig for både dig som sælger samt for din evt. ejendomsmægler.

Selvsalg.eu tilbyder tilstandsrapporter, el-eftersynsrapporter og energimærker i to koncepter: Det gule koncept er det billigste og rettet mod ejendomme med en forventet salgstid på under 180 dage. Det blå koncept tilbyder lidt flere fordele – eksempelvis gratis genbesigtigelse, hvis huset ikke sælges inden for første tilstandsrapports gyldighedsperiode.

Sælger bliver kontaktet af en byggesagkyndig/booker senest 24 timer efter bestilling for at aftale tid for bygningsgennemgang. De færdige rapporter leveres senest seks hverdage efter bestilling.

Rapporter, der bestilles direkte her på hjemmesiden eller via vores kontor, bliver leveret af Energihuset Danmark og Domutech.

Rapporter i løssalg

Hvis du mangler en eller to rapporter til din bolighandel, kan du bestille dem i løssalg her på hjemmesiden (kommer). I tabellen nedenfor kan du se priser på de rapporter, du kan bestille i løssalg her på siden.

Ændres offentlige gebyrer og afgifter – eksempelvis til Fællessekretariat for Eftersyns- og Mærkningsordningerne – reguleres priserne tilsvarende op eller ned uden varsel.

Vejledende priser betyder, at prisen fastsættes fra sag til sag af leverandøren på baggrund af opgavens detaljer. Fakturerede priser vil afvige fra tabeller/tilbud, hvis de faktiske arealer (boligareal og bebygget areal) viser sig at afvige fra de arealer, der er anvendt i tilbudsgivningen. Afvigelsen kan være positiv eller negativ.

Ejerskifteforsikring

Dansk Boligforsikring, er et dansk forsikringsselskab med 20 års specialerfaring i boligforsikringer og førende indenfor ejerskifteforsikringer. Dansk Boligforsikring er omfattet af både Garantifonden og Ankenævnet for Forsikring.

Garantifonden dækker skaderne, hvis forsikringsselskabet går konkurs, og er derfor en stor, ekstra sikkerhed i de 5 eller 10 år, som en ejerskifteforsikring er gældende. Ikke alle forsikringsselskaber på det danske marked er omfattet af Garantifonden, men med Dansk Boligforsikring kan du som sælger være trygh samtidig med de har gode priser.

Der tilbydes to ejerskifteforsikringer:

  • Basisejerskifteforsikring
  • Udvidet ejerskifteforsikring

Basis ejerskifteforsikring

Basisejerskifteforsikringen opfylder lovens minimumskrav og er den ejerskifteforsikring, som sælger skal tilbyde køber at betale halvdelen af præmien af. Alternativt hæfter sælger for skjulte fejl og mangler i 10 år.

Selvrisikoen er på 5.000 kroner ved enhver skade – dog maksimalt 20.000 kroner i forsikringens løbetid.

Forlænges ejerskifteforsikringen efter udløbet af de første 5 år, vil der blive beregnet en præmie for de næste 5 år baseret på husets størrelse og eventuelle vedligeholdelsesstand.

Du finder vores priser nedenfor.

Udvidet ejerskifteforsikring

En udvidet ejerskifteforsikring vælges af boligkøbere, der ønsker maksimal tryghed. Ud over hvad basisejerskifteforsikringen dækker, så dækker den udvidede forsikring med op til maksimalt 750.000 kroner ulovlige bygningsindretninger, kosmetiske forhold på badeværelser (dvs. fliser og sanitet), forurening på grunden på vidensniveau 2 samt lovliggørelse af ulovlige stik- og kloakledninger.

Selvrisikoen er på 10.000 kroner ved enhver skade – dog maksimalt 20.000 kroner i forsikringens løbetid. Selvrisikoen er dog kun 5.000 kroner, hvis der er tale om en skade, der er dækket af basisejerskifteforsikringen.

Den udvidede ejerskifteforsikring kan forlænges til at gælde i 10 år – og selvrisikoen på 10.000 kroner kan nedsættes til 5.000 kroner ved enhver skade. Den ekstra præmie for disse tilvalg beregnes individuelt.

Hvornår skal man bruge en tilstandsrapport og et el-tjek?
Du skal bruge en tilstandsrapport og et el-tjek (også kaldet en elinstallationsrapport), hvis du som sælger af en bolig vil kunne fraskrive dig det 10-årige ansvar for skjulte fejl og mangler ved boligen (bygningen), som man ellers har som sælger. Det er med andre ord ikke lovpligtigt at få udarbejdet tilstandsrapport og el-tjek, men en mulighed man har som sælger. Systemet bygger på, at når køber har fået disse rapporter fra sælger inden købsaftalens indgåelse, så ved køber præcis i hvilken stand boligen er, og køber har endvidere mulighed for at tegne ejerskifteforsikring for at sikre sig imod, at boligen alligevel måtte vise sig at være i ringere stand end beskrevet i rapporterne.

Vigtigt at være opmærksom på vedr. tilstandsrpporten 
Det er vigtigt, at det ikke er nok for sælger at udlevere tilstandsrapporten og el-tjekket til køber, der er nemlig en række yderligere betingelser, som skal være opfyldt:

1. Tilstandsrapporten og el-tjekket være udleveret til køber inden købsaftalens underskrift,

2. Sælger skal samtidig udlevere et tilbud på en ejerskifteforsikring, og

3. Sælger skal skriftligt erklære at ville betale halvdelen af præmien på den tilbudte ejerskifteforsikring, hvis køber vælger at tegne en ejerskifteforsikring.

Hvis du sælger gennem WEBm2 eller anden ejendomsmægler, sørger ejendomsmægleren for, at de relevante erklæringer til køber bliver udarbejdet. Hvis du sælger uden mægler (Selvsalg), er det dig selv, der skal sørge for dette.

Vær også opmærksom på, at en tilstandsrapport ikke må være mere end 6 måneder gammel, på det tidspunkt, hvor den udleveres til køber. Nogle sælgere vælger derfor først at få udarbejdet tilstandsrapporten, når de kommer i realitetsforhandlinger med en køber. Dette er ikke forkert eller ulovligt, men indebærer uundgåeligt risiko for, at forhandlingerne går i stå, fordi køber ikke kan få rapporten med det samme og når at ombestemme sig. Som sælger er det alt andet lige bedst, at have de relevante rapporter klar og kunne handle, når køber melder sig. Der er desuden penge at spare ved at få udarbejdet tilstandsrapport og el-tjek samtidig med energimærket, se nedenfor eller klik her.

Særligt om tilstandsrapport og eltjek for ejerlejligheder
Det er ikke sædvanligt, at der udarbejdes tilstandsrapport vedrørende ejerlejligheder. Forholdet er det, at de forsikringsselskaber, der tilbyder ejerskifteforsikringer, ikke vil give tilbud på ejerskifteforsikring (med dertil hørende mulighed for ansvarsfrihed for sælger for skjulte fejl og mangler) medmindre der foreligger en tilstandsrapport, der omfatter både selve ejerlejligheden og fælles bestanddele af hele den bygning, som ejerlejligheden er en del af (tag, ydermure, fundament, etc.). Ved salg af en ejerlejlighed vil der derfor kun foreligge en tilstandsrapport, hvis ejerforeningen af en eller anden grund har fået udarbejdet en sådan, eller i de relativt sjældne tilfælde, hvor sælger af egen drift og for egen regning lader udarbejde en sådan.

Sidstnævnte vil typisk forekomme, hvis ejerlejligheden ligger i en lille ejerforening med f.eks. kun 3 lejligheder, hvor meromkostningen til den udvidede tilstandsrapport vil være overkommelig.

Det er lovpligtigt, at der foreligger en gyldig energimærkning i forbindelse med salg af en bolig.

Sommerhuse er undtaget fra reglerne og kan derfor sælges uden energimærkning, medmindre der er tale om nybyggeri. Der gælder ganske få andre undtagelser, herunder fredede bygninger, fritstående bygninger under 60 m2 og bygninger, som sælges til nedrivning.

Energimærkning af en ejendom består i en rapport udarbejdet af en beskikket bygningssagkyndig, om, hvor energivenlig ejendommen er, og hvad der kan gøres af energibesparende tiltag. Formålet er at fremme energibesparelse ved at synliggøre hvilken energimæssig “stand” en ejendom er i. Energimærkningen indebærer en samlet karakter for ejendommen på en skala fra A til G. Når der tales om ejendommens energimærke, er det ofte denne karakter, der sigtes til.

Lovpligtigheden af energimærkningen ved salg understreges af, at danske ejendomsmæglere slet ikke må udbyde ejendomme til salg, uden at der er foreligger en gyldig energimærkning, og energimærket skal oplyses i annonceringen.

Hvis man sælger sin bolig uden ejendomsmægler og benytter kommercielle medier til annonceringen, gælder samme regler. Det vil sige, at man som selvsælger er forpligtet til at sikre, at der foreligger en gyldig energimærkning af boligen og at sørge for, at energimærket (karakteren) oplyses i annonceringen.

Et energimærke udarbejdet efter 1. februar 2011 er som udgangspunkt gyldigt i 10 år. Hvis der i energimærkningen er identificeret besparelser, som har en tilbagebetalingstid under 10 år, og som tilsammen udgør mere end 5% af energiforbruget, så er gyldigheden kun 7 år. Energimærker udarbejdet i perioden 1. september 2006 til 31. januar 2011 er gyldigt i 7 år.

Et energimærke må gerne genbruges, dvs. at hvis der foreligger et energimærke fra en tidligere handel, f.eks. dit eget køb, som fortsat er gyldigt, så kan dette benyttes igen ved udbud og salg af ejendommen. Vær dog opmærksom på, at energimærkningen mister sin gyldighed, hvis der er foretaget ombygninger eller ændringer af væsentlig betydning for ejendommen energiforbrug.

Bemærk, at hvis du sælger en ejer- eller andelslejlighed, så kan du bede din ejer- eller andelsforening om energimærket for jeres ejendom, som de enten allerede vil ligge inde med eller er forpligtet til at få udarbejdet efter din henvendelse. Kontakt din forenings administrator eller bestyrelse om dette.

Du kan læse mere om reglerne om energimærkning på boligejer.dk

PRISER:

Her kan du finde vejledende priser på

Priser

VEJLEDENDE PRISER RAPPORTSÆT

TILSTANDSRAPPORT, ENERGIMÆRKE OG ELEFTERSYNSRAPPORT

 

Dansk Boligforsikring tilbyder – i samarbejde med landsdækkende leverandører – tilstandsrapporter, el-eftersynsrapporter og energimærker i to koncepter: Det gule koncept er det billigste og rettet mod ejendomme med en forventet salgstid på under 180 dage. Det blå koncept tilbyder lidt flere fordele – eksempelvis gratis fornyelse, hvis huset ikke sælges inden for første tilstandsrapports gyldighedsperiode og en kredit på op til 12 måneder. Dermed kan sælger, der bestiller rapporter i det blå koncept, vente med at betale til boligen er solgt eller taget af markedet – dog senest 12 måneder efter.

En tilstandsrapport (samt el-eftersynsrapport) og et efterfølgende tilbud på ejerskifteforsikring er en forudsætning for, at sælger fritages for sit ellers 10-årige mangelsansvar. Vi kombinerer derfor alle vores tilstandsrapporter med et gratis tilbud på en billig ejerskifteforsikring. Halvdelen af den tilbudte ejerskifteforsikring betales af boligsælger, og sælger har derfor fordel af Dansk Boligforsikrings lave præmier, der er blandt de bedste på markedet. Køber kan eventuelt vælge at udvide ejerskifteforsikringen med ekstra tilvalg – eksempelvis dækning i 10 år eller udvidet dækning for forurening, ulovlig bygningsindretning m.m.

Sælger bliver kontaktet senest 24 timer efter bestilling for at aftale tid for bygningsgennemgang. De færdige rapporter leveres senest fem hverdage efter første kontakt, såfremt sælger giver adgang til besigtigelse af ejendommen. 

 

GUL PRIS

(ekskl. fornyelse)

BLÅ PRIS

(inkl. fornyelse)*

Rapportsæt TR, ELT og EM (helårshuse)  
0-299 m2

10.295 kr.

8.995 kr. ved automatmærke**

12.695 kr.

10.395 kr. ved automatmærke**
300-499 m2

12.395 kr.

10.850 kr. ved automatmærke**

14.895 kr.

12.250 kr. ved automatmærke**
Rapportsæt TR og ELT (helårshuse)
0-299 m27.895 kr.10.295 kr.
300-499 m29.495 kr.11.895 kr.
Rapportsæt TR og ELT (sommerhuse)  
0-299 m26.275 kr.6.975 kr.
300-499 m27.550 kr.8.250 kr.
Diverse ydelser og tilvalgsmuligheder  
Fornyelse af TR efter udløb3.495 kr.Inklusiv*
Fornyelse af el-rapport efter udløb1.495 kr.Inklusiv*
Førsyn (TR)1.100 kr.1.000 kr.
Hastesagsgebyr (Leveres indenfor 3 dage)895 kr.895 kr.
Revision (uden besøg på ejendommen)500 kr.Inklusiv***
Revision (med besøg på ejendommen)1.000 kr.Inklusiv***
Kredit; op til 90 dageIkke muligtInklusiv

 * Fornyelse skal bestilles senest 12 måneder efter tilstandsrapportens udløbsdato.

** Et automatmærke forudsætter, at ejendommen højst er 25 år gammel, og at der ikke er foretaget væsentlige ændringer på ejendommen siden opførelsen. Hvis ejendommen er opført efter 31. marts 2006, skal der desuden foreligge et energimærke fra godkendelsen af byggeriet. Er du i tvivl om, hvorvidt en ejendom kan automatmærkes, kan den bygningssagkyndige hjælpe ved bestilling.

*** Ved blå pris er den første revision gratis. Efterfølgende revisioner koster 500 kroner (uden besøg) eller 1000 kroner, hvis et besøg på, ejendommen er nødvendigt.

VEJLEDENDE PRISER LØSSALG

TILSTANDSRAPPORT, ENERGIMÆRKE OG ELEFTERSYNSRAPPORT

Ønsker du ikke at bestille alle rapporter på én gang er prisen i løssalg:

Rapporter i løssalg 0-299 kvm

TR6.050 kr. 
TR7.225 kr.inkl. gratis fornyelse
ELT2.150 kr. 
EM5.195 kr. 
EM1.025 kr.Ved automatmærke*
Rapporter i løssalg 300-499 kvm
TR6.695 kr. 
TR7.775 kr.inkl. gratis fornyelse
ELT3.450 kr. 
EM5.825 kr. 
EM1.025 kr.Ved automatmærke*
Store energimærker (Vejledende priser)
 6.999Op til 500 kvm
 8.999501-1.000 kvm
 10.9991.001-1.500 kvm
 12.9991.501-2.000 kvm

NB. Konkrete forhold som byggeår og kompleksitet kan have indflydelse på prisen.

* Et automatmærke forudsætter, at ejendommen højst er 25 år gammel, og at der ikke er
foretaget væsentlige ændringer på ejendommen siden opførelsen. Hvis ejendommen er opført efter 31. marts 2006, skal der desuden foreligge et energimærke fra godkendelsen af byggeriet. Er du i tvivl om, hvorvidt en ejendom kan automatmærkes, kan den bygningssagkyndige hjælpe ved bestilling.

PRISER OG LEVERANDØRER

Alle priser er forbrugerpriser inklusive moms og alle relevante gebyrer og er gældende fra 1. marts 2023. Ændres offentlige gebyrer/ afgifter – eksempelvis til Fællessekretariat for Eftersyns- og Mærknings-ordningerne – reguleres priserne tilsvarende op eller ned uden varsel.
”Vejledende priser” betyder, at prisen fastsættes fra sag til sag af leverandøren på baggrund af opgavens detaljer. Fakturerede priser vil afvige fra tabeller/tilbud, hvis de faktiske arealer (boligareal og bebygget areal) viser sig at afvige fra de arealer, der er anvendt i tilbudsgivningen. Afvigelsen kan være positiv eller negativ.

Leverancer sker fra udvalgte byggesagkyndige partnere med gældende formidlingsaftale med Dansk Boligforsikring. De to landsdækkende leverandører er DOMUTECH og Energihuset Danmark. Valg af leverandør kan ændres uden varsel.

KONTAKT

Du kan kontakte vores kontor på tlf. 7025 7776 eller info@selvsalg.eu for mere information.

VEJLEDENDE PRISER FOR EJERSKIFTEFORSIKRING

PRISLISTE

EJERSKIFTEFORSIKRING

 
 Ejendommens samlede godkendte beboelsesareal Basisejerskifteforsikring  Udvidet ejerskifteforsikring

Fra og med

(m2 )

Til og med

(m2 )

Samlet præmie for 5 år (kr.)

Samlet præmie for 5 år (kr.)

 07512.800Beregnes individuelt
7610013.000Beregnes individuelt
 101 12514.800Beregnes individuelt
12615015.500Beregnes individuelt
15117518.000Beregnes individuelt
 17620020.500Beregnes individuelt
20122523.600Beregnes individuelt
22625026.900Beregnes individuelt
25127529.300Beregnes individuelt
27630031.900Beregnes individuelt
30132534.500Beregnes individuelt
32635037.200Beregnes individuelt
35137539.400Beregnes individuelt
37640041.900Beregnes individuelt
40142544.500Beregnes individuelt
42645047.100Beregnes individuelt
45147549.100Beregnes individuelt
47650051.700Beregnes individuelt
50152554.300Beregnes individuelt

* Sælger skal betale halvdelen af præmien på en basisejerskifteforsikring med en løbetid på fem år.

Priserne er vejledende. De viste priser er gældende fra 1. november 2023 og er inkl. skadesforsikringsafgift på 1,1% og 40 kr. i gebyr til Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber. Priserne er vist uden regulering for specifikke risikofaktorer, og priserne kan først beregnes endeligt og bindende ved en gennemgang af tilstandsrapport og elinstallationsrapport samt øvrige faktorer omkring ejendommen når sagen er oprettet i Dansk Boligforsikrings systemer.

Den endelige pris vil fremgå af et bindende tilbud.

BASISEJERSKIFTEFORSIKRING I 5 ÅR

Basisejerskifteforsikringen opfylder lovens minimumskrav og er den ejerskifteforsikring, som sælger skal tilbyde køber at betale halvdelen af præmien af. Alternativt hæfter sælger for skjulte fejl og mangler i 10 år.

Selvrisikoen er på 5.000 kroner ved enhver skade – dog maksimalt 20.000 kroner i forsikringens løbetid.

Forlænges ejerskifteforsikringen efter udløbet af de første 5 år, vil der blive beregnet en præmie for de næste 5 år baseret på husets størrelse og eventuelle vedligeholdelsesstand.

UDVIDET EJERSKIFTEFORSIKRING GIVER MAKSIMAL TRYGHED

En udvidet ejerskifteforsikring vælges af boligkøbere, der ønsker maksimal tryghed. Ud over hvad basisejerskifteforsikringen dækker, så dækker den udvidede forsikring med op til maksimalt 750.000 kroner ulovlige bygningsindretninger, kosmetiske forhold på badeværelser (dvs. fliser og sanitet), forurening på grunden på vidensniveau 2 samt lovliggørelse af ulovlige stik- og kloakledninger.

Selvrisikoen er på 10.000 kroner ved enhver skade – dog maksimalt 20.000 kroner i forsikringens løbetid. Selvrisikoen er dog kun 5.000 kroner, hvis der er tale om en skade, der er dækket af basisejerskifteforsikringen.

Den udvidede ejerskifteforsikring kan forlænges til at gælde i 10 år – og selvrisikoen på 10.000 kroner kan nedsættes til 5.000 kroner ved enhver skade. Den ekstra præmie for disse tilvalg beregnes individuelt.

Dansk Boligforsikring A/S tilbyder nogle af markedets bedste, billigste og mest solide produkter i forbindelse med privat bolighandel.

SKAL DU KØBE?

Vidste du, at hver fjerde nye huskøber får brug for sin ejerskifteforsikring? Og at en ejerskifteforsikring (modsat dine andre forsikringer) ikke kan flyttes, hvis du i forløbet på 5 eller 10 år eventuelt bliver utilfreds? Loven siger, ejerskifteforsikringen skal være tegnet, før man flytter ind i sit nye hus. Vælg din ejerskifteforsikring med omhu og søg eventuelt rådgivning hos din boligadvokat eller ejendomsmægler. Du bør eksempelvis sikre dig, at forsikringsselskabet er omfattet af Garantifonden, som dækker skaderne i det tilfælde, hvor dit forsikringsselskab måtte gå konkurs, og er derfor en stor, ekstra sikkerhed i de 5 eller 10 år, din ejerskifteforsikring løber. Du skal være opmærksom på, at ikke alle forsikringsselskaber på det danske marked er omfattet af Garantifonden.

Dansk Boligforsikring er et dansk forsikringsselskab med 20 års specialerfaring og er omfattet af både Garantifonden og Ankenævnet for Forsikring. Det betyder tryghed og gode priser til gavn for både køber og sælger.

Produktark for Ejerskifteforsikring

Produktark ejerskifteforsikring

image

Ejerskifteforsikring

Dokument med oplysninger om forsikringsproduktet Selskab: Dansk Boligforsikring FT-nr.: 53087

Produkt: Ejerskifteforsikring Danmark

I dette dokument får du et sammendrag af indholdet i en ejerskifteforsikring. Du kan hente de fuldstændige og gældende forsikringsbetingelser på www.danskboligforsikring.dk/forsikringsbetingelser/ eller ved at kontakte Dansk Boligforsikring via e-mail på info@danskboligforsikring.dk eller pr. telefon på 59 49 88 44.

Hvilken form for forsikring er der tale om?

Ejerskifteforsikring dækker alvorlige skader og ulovlige el- og vvs-installationer på huse, men kun skader, som ikke fremgår af tilstands- eller el-installationsrapporten. Forsikringen tegnes af køberen af et hus og sikrer dig mod skjulte skader og uforudsete udgifter. Forsikringen løber i mindst 5 år.


image

Hvad dækker basisforsikringen?

  • Ulovlige el-installationer

  • Ulovlige vvs-installationer

  • Udgifter til reparation af skjulte skader, som ikke er omtalt i tilstands- eller el- installationsrapporten


    Hvad dækker den udvidede forsikring?

  • Ulovlige bygningsindretninger

  • Kosmetiske forskelle på fliser og sanitet

  • Oprensning af forurenet grund på vidensniveau 2

  • Ulovlige stik- og kloakledninger i grunden udenfor bygningen


image

Hvad dækker den ikke?

Alt hvad der befinder sig uden for soklen og murene

Forhold der er omtalt i enten tilstands- eller elinstallationsrapporten

Forhold som kan forventes i en bolig med en vis alder

Særlige undtagelser der fremgår af policen


image


Hvor er jeg dækket?

  • Den ejendom der er anført på forsikringspolicen med hjemsted i Danmark.


image

Er der nogen begrænsninger af dækningen?

! Skader som er almindeligt forekommende på alderssvarende bygninger i normal og vedligeholdt stand.

! Erstatningen er begrænset til forskellen mellem handelsværdien og den offentligt fastsatte grundværdi på handelstidspunktet eller som minimum forskellen mellem den offentlige vurdering og den offentlige grundværdi på handelstidspunktet.

! Skader som det koster under 5.000 kr. at udbedre.

Særligt for den udvidede forsikring

! Der er en maksimal grænse for erstatninger på i alt 750.000 kr. før fradrag af selvrisiko.


image


Hvilke forpligtelser har jeg?

  • Du skal betale præmien inden udløbet af den i opkrævningen fastsatte frist

  • Du skal oplyse forsikringsselskabet om ændringer i tidspunktet for overtagelse af ejendommen, da dækningen kan bortfalde hvis du overtager ejendommen inden forudgående tidligere oplyst tidspunkt.


C:\Users\hes\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FFNSMEB5\ValutagrafikKr.jpg

Hvornår og hvordan betaler jeg?

- Præmien for ejerskifteforsikring betales kun én gang for den valgte periode på enten 5 eller 10 år. Sammen med præmien opkræves skadesforsikringsafgift til staten. Der vil blive sendt en faktura på beløbet og betalingsfristen vil fremgå af indbetalingskortet.


image

Hvornår starter og slutter dækningen?

- Forsikringen træder i kraft på overtagelsesdatoen og gælder i enten 5 eller 10 år. Perioden afhænger af dit valg. Du kan se, hvilken periode du har valgt på forsikringspolicen.


image

Hvordan opsiger jeg aftalen?

Du har minimum 14 dages fortrydelsesret fra den dag, hvor du modtager forsikringspolicen og forsikringsbetingelserne eller helt frem til overtagelsen. Når præmien er betalt, kan forsikringen ikke opsiges, medmindre du fraflytter ejendommen, eller hvis du når at oplyse forsikringsselskabet om, at du ønsker at fortryde tegningen af forsikringen inden for fristen for fortrydelsesretten på 14 dage.